Lave en koncert sammen

Har du et band, er du musiker eller har du en idé til et musikarrangement?

Svendborg Forsamlingshus er ikke et spillested - der er Harders, FolkForFolk og GiantSteps i forvejen.

Vi kan dog godt lide at fylde huset med musik.
Vi får imidlertid ikke noget driftstilskud, så vi har ikke mulighed for at hyre bands ind.

Til gengæld vil vi gerne hjælpe musikere med at bruge vores glimrende faciliteter og rammer.

Forudsat, vi vurderer, det passer ind i husets koncept.
Vi har en smuk sal med en fornuftig akustik, et billetsystem, velfungerende lydsystem,
en lille, 
men velfungerende markedsføring og et rigtig godt publikum.
Hvis du har lyst til arrangere en koncert/optræde er der 3 forskellige muligheder:


Mulighed 1

Vi (Brugerforeningen Svendborg Forsamlinghus) har mulighed for i begrænset omfang at samarbejde om et arrangement på hverdage og søndage. Vi kan stå for lyd og lys, for døren, vi kan sørge for PR og billetter og lidt mad. Være behjælpelige med at finde overnatning til en rimelig penge.
I skal til gengæld spille på “døren” og billetindtægten skal I dele med brugerforeningen efter flg. afregningsmodel:

 

Hvis du vil gå videre med mulighed 1 SKAL du udfylde kontaktformularen her.
Så vender vores arrangementsgruppe tilbage så hurtigt som muligt.

 

Mulighed 2: 

Det er muligt for bands/arrangører at leje sig ind på normale markedsvilkår og stå for ALT selv.
Vær opmærksom på at vi IKKE udlejer på timebasis, og at det IKKE er muligt at leje en lørdag aften. Foretrækker du lørdag SKAL du betale for døgnleje.
Kig på hjemmesiden efter lejepriserne (her), og udfyld derefter kontakt-skemaet.

Er du selv-arrangør så HUSK:

Offentlige koncerter skal anmeldes til KODA. .
Koda er omkring 530kr se på deres hjemmeside. www.koda.dk

Politiet skal informeres, hvis der sælges øl/vin:

Fra politiet :

Arrangementer såsom fester, møder og lignende særlige lejligheder, kan uden tilladelse forestås af en person, der er fyldt 21 år, når serveringen af stærke drikke foregår indendørs for højest 150 personer, og de stærke drikke kun består af øl og bordvin. Der skal dog foretages en underretning til politiet om afholdelse.

 

Det er ikke svært at underette politiet - se deres hjemmeside på fyn-tilladelser@politi.dk eller  fyns@politi.dk

Moms: Der skal betales moms af billetsalget, hvis I er registreret med et cvr-nummer, men ikke, hvis arrangøren er privatperson.


Mulighed 3:
Kort varsel koncerter
Svendborg har heldigvis flere gode musik-klubber og spillesteder,
der god tid i forvejen hyrer kunstnere ind til deres koncerter.

Det betyder dog også, at det er umuligt for dem at lave arrangementer med kort tids varsel.
Det kan vi i Svendborg Forsamlingshus, og det vil vi gerne udnytte til glæde for både publikum og optrædende.
Så har du og dit band en overliggerdag, som I gerne vil have fyldt ud, og vurderer vi i Brugerforeningen, at jeres koncert passer ind i husets koncept, kan vi sørge for lyd og lys,en bar, lidt mad, PR og billetter. Ligesom i mulighed 1 skal vi have dækket vores udgifter via entré-indtægten - resten går til jer.

Henvendelse via kontaktformularen her.

 

Mvh Jan Schønemann